Den Universelle Bevidsthed
Esoterisk Astrologi - Spirituel vejledning - Et Kursus i Mirakler.
Et kursus i mirakler fremtræder som en bog på ca 1200 sider, der er indelt i 3 hovededele eller bøger. Tekstbogen, der er på 669 sider, Arbejdsbogen der indeholder 365 Lektioner, og Håndbog for lærere, der indeholder 92 sider.
Værket er en integration af psykologi og spiritualitet,og fremstår blandt andet som en kronkret lærebog i sand tilgivelse, der er en metode til at finde tilbage til vores sande Identitet som er en del af Guds sind.
Den er nedskrevet af en kvindelig amerikansk universitetspsykolog fra New York, Helen Schuchman, der i samarbejde med en kollega, Bill Thetford, brugte 7 år, fra 1965 til 1972 , på at stenografere og renskrive de 1200 sider. Helen stenograferede efter diktat af en indre stemme, der navngav sig som Jesus.
Siden har mange mennesker arbejdet med at formidle indholdet. Et Kursus i Mirakler er solgt i mere end een million eksemplarer på originalsproget engelsk, og den er udkommet i oversættelser til hebraisk, tysk, spansk, hollandsk, russisk, dansk og kinesisk, og er under oversættelse i 16 europæiske lande, bl.a. i hele skandinavien.
Et kursus i mirakler siger dit arbejde er ikke at lede efter kærligheden men at søge inde i dig selv efter alle de barriere, der holder dig væk fra den. Det meste af tiden lever vi enten i fortiden eller i fremtiden det
afholder os fra at være til stede i nuet.
Mirakler kan kun ske, hvis vi er til stede i nuet og lader healingen finde sted.
Når vi har en agenda eller en intention for, hvert eneste øjeblik af vores liv vil selve livet ikke kunne flyde
frit vi vil være underlagt vores egen destruktive tænkning og mirakler vil være umulige.
Alt hvad du ser i andre godt og skidt er noget du selv indeholder, ellers ville du ikke kunne genkende det og at tilgive alt det du ser er det største mirakel.
Hvis du tillægger dine overbevisninger følelsesmæssig værdi vil de blive til ubevidste blokeringer. Det er derfor vi har så svært ved at gøre op med fortidige hændelser. Giv slip på dine domme og du vilopløse blokeringerne igennem tilgivelse og accept.Målet er at blive fri og mere hel og jo mere du slipper
des større rummelighed og medfølelse vil du få med dig selv og andre.
Det er ved at praktisere tilgivelse at vi modtager Healing og selv-accept.
Når vi arbejder med Kurset arbejder vi med tilgivelse. I gennem tilgivelsen bliver vi helet eller opnår frelse i følge kurset. Et kursus i mirakler er Sort / Hvid, DU KAN HELLER IKKE VÆRE LIDT GRAVID, derfor kan den godt frastøde mennesker der endnu ikke er helt klar til at gå All ind og lade sig transformere, men lad dig ikke skræmme det er en proces og den kræver overvindelse og ofte er det små skridt og villigheden fra din side der leder til den store overgivelse. Nedenunder er beskrevet, hvad egoet - din personlighed er. Nogle mennesker har et stærkere ego end andre, men i princippet er der ingen forskel illusioner kan variere fra person tl person men adskillelsen er den samme. Men vi har også en kraft i os, der ikke er adskilt og det er den kraft vi skal finde tilbage til.
Helligånden er den kraft i os vi kan vælge at lytte til i stedet, det kræver villighed at lade sig lede og lytte til de svar Helligånden ønsker at lede os henimod og vælge en anden måde at se situationen eller løsningen på. Egoet har også sin egen løsning på dine udfordringer og jeg har kort beskrevet, både hvad Helligånden er og hvad egoet er.
Hvad er Egoet.
Egoet er afgudedyrkelse på et begrænset og adskilt selv, der er født i en krop, dømt til at lide, og ende sit liv i døden. Det er den vilje der ser Guds vilje som en fjende, og antager en form hvorved den fornægtes.
Egoet er BEVISET på at styrke er svaghed, at kærlighed er skræmmende, at livet i virkeligheden er døden, og at kun det der modsætter sig Gud er sandt.
Egoet er sindsygt. Det er i frygt udenfor det Allerstedsnærværende, adskilt fra Altet og adskilt fra det uendelige. I sin sindsyge tror det,at det har sejret over Gud selv. Og i sin frygtelige uafhængighed SER det, at Guds vilje er tilintetgjort. Det drømmer om straf, og ryster for figuerne i sine drømme, som er dets fjender, der forsøger at dræbe det, før det kan forsvare sin sikkerhed ved at angribe dem.
Guds søn er egoløs. Hvad kan han vide om vandvid og om Guds død, når han er i Ham? Hvad kan han vide om sorg og lidelse, når han lever i evig glæde.? Hvad kan han vide om frygt og straf, om synd og skyld om had og angreb, når alt hvad der omgiver ham er evigtvarende fred, i evighed modsætningsfri og uforstyrret i den dybeste stilhed og ro.?
At kende virkeligheden er ikke at se egoet og dens tanker, dets virkninger, dets handlinger, dets love og overbevisninger, dets drømme,dets håb, dets planer til sin frelse, og den pris troen på det har. I lidelsen er prisen for troen på det så enorm, at korstfæstelse af Guds søn dagligt tilbydes ved dets mørke alter, og blodet må flyde foran alteret, hvor dets sygelige tilbedere forbereder sig på at dø.
Men een lilje af tilgivelse vil forvandle mørke til lys, illusionernes alter til Selve Livets helligdom. Og freden vil blive givet tilbage for evigt til de hellige sind Gud skabte som Sin Søn, Sin bolig, Sin glæde, Sin kærlighed, fuldkomment Hans, fuldkomment eet med Ham.
Hvad er Helligånden.
Helligånden mælger imellem illusioner og sandheden. Siden Han er nødt til at slå bro over kløften imellem virkelighed og drømme, leder Han opfattelse til viden, igennem den nåde Gud har givet Ham, for at finde sandheden. Alle drømme bæres til sandheden over den bro Han bygger, for at blive opløst af det lys der er viden. Der lægges syn og lyde forevigt væk. Og der hvor de blev opfattet før, har tilgivelse gjort den rolige afslutning af opfattelse mulig.
Det mål Helligåndens undervisning søtter sig, er netop denne afslutning pådrømme. For syn og lyde må oversættes, fra at være bekræftelser på frygt til at være bekræftelser på kærlighed. Og når dette er fuldstændigt gennemført, har undervisningen nået det eneste mål den faktisk har. For undervisning bliver et redskab der fører ud over sig selv, når Helligånden leder den til det evige resultat Han opfatter for den, så den kan blive afløst af den Evige sandhed.
Hvis du blot vidste hvor meget din Fader længes efter at få dig til at erkende din syndfrihed, ville du ikke lade Hans stemme kalde forgæves, eller vende dig bort fra Hans erstatning for de frygtelige billeder og drømme du lavede. Helligånden forstår de midler du har lavet, som du ville opnå det der i evighed er uopnåeligt med. Og hvis du tilbyder Ham de, vil Han benytte de midler du lavede til at gå i landflygtighed, til at give dit sind tilbage hvor det i sandhed høre hjemme.
Fra den viden, hvor Han er blevet anbragt af Gud, opfordrer Helligånden dig til at lade tilgivelse hvile på dine drømme, og til at blive givet tilbage til forstandighed og fred i sindet. Uden tilgivelse vil dine drømme blive ved, og de vil skræmme dig. Og erindringen om al din Faders kærlighed vil ikke vende tilbage for at vise, afslutningen på drømmene er kommet.
Tag imod din Faders gave. Den er et råb fra kærligheden til kærligheden om, at Den blot skal være sig selv. Helligånden er Hans gave, hvorved himlens stilhed tilbagegives til Guds elskede Søn. Vil du nægte at påtage dig den funktion at gøre Gud fuldstændig, når alt hvad Han vil er, at du skal være fuldstændig.
Cvr 27555624
Copyright 2019 by devalightworker.dk