Et kursus i mirakler

Den Universelle Bevidsthed

 

Egne reflektioner fra mit arbejde med kurset.

 

 

Vi har i os to tankesystemer det ene er lavet af frygt og skyld ( egoet ) og det andet er lavet af kærlighed Helligånden. Vi kan intet ændre uden for os selv fordi verden er et resultat af de tanker vi vælger at tænke. Det er kun Helligånden som er binde - ledet i mellem os og Gud der kan ændre noget i os hvis vi gerne vil se en anden verden end den vi ser.

 

Vi kan vælge at ændre vores opfattelse men det kræver villighed og en beslutning om ikke at dømme. Vi blokere ofte fordi vi lever i frygt og har enorm modstand på at ændre noget som helst. Egoet ønsker ikke fred, fordi Egoet lever af frygt og skyld og at overgive sig betyder Egoets død.

 

 

Igennem tilgivelsen af os selv kan vi heale de sår og ubevidste mønstre, der stammer fra tidligere oplevelser/ liv og tage hundrede procent ansvar. Verden er blot en projektion af en indre tilstand og ved at heale dig selv vil din verden forandre sig. Det vi gør imod andre gør vi imod os selv, fordi der kun er en bevidsthed i mange kroppe. Du er verdens lys. Du er meget rig og du er elsket ud over hvad sindet overhovedet kan fatte.

 

 

Lad ikke dig selv blive suget ind i andre menneskers dramaer og konflikter.

 

 

Når jeg oplever hændelser, hvor jeg pludselig befinder mig i en situation jeg ( bevidst) ikke selv har valgt at blive involveret i kan jeg se at det er en gave jeg har modtaget. Det er en opgave jeg har fået, fordi der er nogle sår inde i mig, der stadigvæk bløder. Jeg får mulighed for at vælge igen og hvad jeg gør afhænger af hvad jeg beslutter.

 

Uanset, hvor de kommer fra er det oplevelser, der er lageret i hukommelsen og på celleplan.

 

Det er lektioner i tilgivelse, som jeg mangler at lære. Min første indskydelse vil være et angreb det er egoets måde at tænke på, men mine mange erfaringer har vist mig, at det ikke virker og at jeg kun angriber mig selv.

 

I stedet beder jeg om hjælp til at overgive situationen til Helligånden eller Den Universelle bevidsthed for korrektion. På den måde afleder jeg mig selv fra dramaet, og nægter simpelthen at gå derhen i tankerne, hvor jeg føler mig adskilt og dømmende over for andre, som er en del af mig selv. Jeg ved at når jeg bliver draget ind i andre menneskers konflikter, som dybest set er mine egne indre ( ubevidste ) konflikter er det sider i mig som jeg mangler at tilgive.

 

 

Underbevidstheden.

 

Underbevidstheden er meget magtfuld, der ligger så meget data gemt dernede, som vi slet ikke er bevidste om. Gamle mønstre og programmeringer fra æoner ligger gemt og lageret og forstyrre vores valg og retning i livet.

 

Når vi oplever modstand eller konfrontationer med andre kan vi reagere med stor følelsesintensitet, uhensigtsmæssig vrede, frustration, modangreb osv. Data, der handler om svigt, overgreb, blokeringer, hjælpeløshed.

 

I stedet for at se det som noget, der skal forsvinde eller gå væk, så se det som gaver, der kommer til dig, noget inde i dig skriger på opmærksomhed, der skal tages kærligt hånd om og tilgives, selv om det føles ubeskriveligt hårdt at gå igennem alle skyldfølelserne og smerten det medføre, er det et kærligt valg.

 

Alt andet er et angreb på dig selv, og kan bruges som en undskyldning til at afholde dig fra kærligheden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Copyright 2016 by devalightworker.dk